Denne her gulerod har jeg lige været ude i haven og hive op.
Flot ikke?
Den helt specielle facon skyldes, at det pap, jeg havde brugt som underlag i mit nye bed, ikke helt var opløst og komposteret, da guleroden besluttede sig for at gro.
Men det lod guleroden sig ikke stoppe af.
Den groede da bare i en anden retning.
Simpelt!
Vi mennesker gør nogen gange præcis det modsatte.
Vi bliver sårede, udsat for modstand eller traumer. Men i stedet for at lægge det bag os og gro videre i en anden retning som guleroden, bliver vi hængende i traumet.
Vi lader det definere os og bremse os. Og på den måde tillader vi kun os selv at leve i fortiden.
Men vi kan gøre noget andet.
Vi kan anerkende, at der skete noget som ikke var rart - og gro videre.
I en anden form end vi havde regnet med men stadig hele og værdifulde.
Og hvad har det så med yoga at gøre?
Yoga kan være en god vej til at give slip på traumer og for mig har det bla. hjulpet med at genvinde tilliden til min krop efter omfattende kræftbehandlinger i min barndom og tidlige voksenalder.
Så jeg kunne blive ved med at gro - ligesom min flotte gulerod.
Nogen gange sker der det, at vi hører en historie så mange gange, at den holder op med at være en historie og bliver virkelighed.
Vi ser verden, som vi tror den er.
Vi indstiller fokus på forskellighed. Høj/ lav, sort/ hvid, hund/ kat, os/ “de andre”. Vi ser kun forskellene og tror på, at vi ikke kan kommunikere med nogen der taler et andet sprog.
Det kan også være svært at forstå hinanden, når den ene logrer med halen af glæde og den anden af nervøsitet…
Men det kan lade sig gøre.
Det er faktisk ikke så svært, når man ikke har hørt, at man ikke kan.
Det er det heller ikke, når man husker, at vi alle kommer fra den samme kerne. Vi har samme udgangspunkt. Både høj og lav, sort og hvid, hund og kat, ja endda både os og “de andre”, startede som en gnist af det samme ubegrænsede potentiale. Det nogen vælger at kalde for det Absolutte og andre Brahman, Gud, Universet eller noget helt andet.
Når vi holder fokus der, kan vi se, hvordan alle og alting er forbundet og vi zoomer ikke ind på de steder, hvor vi ikke er ens. Hvor vores udtryk og potentiale er forskelligt.
Det er et smukt syn
Jeg er født og opvokset i København. I min virkelighed så ALLE grøntsager og frugter ens ud. For det gør de jo i de endeløse velfriserede bjerge i supermarkedet ikke…?
Sådan var min virkelighed faktisk, helt indtil jeg fik mulighed for at komme herud på landet og dyrke maden selv. Og opdage, at der er uendeligt mange måder, en frugt eller grøntsag kan se ud, når den aldrig har hørt om EU-standarder, der kan få selv den mest eventyrlystne agurk til at rette ind.
Der er så meget, vi bare tager for givet. Hvordan skal man se ud, opføre sig som det ene eller andet køn, leve sit liv. Friheden til at leve som DIG ligger på den anden side af alle de ideer, du er blevet opdraget ind i eller har taget til dig gennem livet. Hvordan ville dit liv se ud, hvis du droppede skabelonen, malede udenfor stregerne og levede et liv der var dit?
Ligesom vores allerførste aubergine.
Mens jeg var i gang med at rydde det rum i den gamle lade, der nu er blevet vores yogasal, fandt jeg den her.
Sedlen der startede det hele.
Den seddel jeg selv havde skrevet og lagt væk. Og som dukkede op på det helt rigtige tidspunkt. Lige som jeg var ved at få kolde fødder og alligevel ikke turde tage alene til Indien for at rejse rundt og på vejen uddanne mig til yogalærer.
Og så lå den pludseligt der. Og jeg vidste, at selvfølgelig skulle jeg af sted på den tur.
Den tur som førte mig til Shri Kali Ashram, vendte mit liv på hovedet og gav mig glæden og min medfødte frihed tilbage.
Sjovt nok er sedlen også meget relevant for mig lige nu, her anden gang den dukker op. Store beslutninger skal træffes. Og sedlen huskede mig på, at de ikke skal være baseret på frygt.
Hvad ville DU gøre, hvis du ikke var bange?
Yogasalen her på det gamle husmandssted er ved at tage form.
Alle både store og små har hjulpet til. Selv kattene kom forbi for at tjekke, om der var noget, vi manglede. Man kan godt få brug for en pause sammen med en varm, blød katteryg midt i så stort et projekt, mente de.
De havde ret.
Nu mangler vi kun gulvsliberen. Og yogamåtterne.
Nogen gange går drømme i opfyldelse.
Med ømme arme og maling i håret
Mette Maj
I weekenden har jeg undervist på Copenhagen Yoga Festival.
Det har jeg gjort én gang før.
Sidste gang tog jeg min mor med. Den traditionelle Tantra Yoga var ret ukendt i Danmark dengang i 2013, og jeg ville være sikker på, at der i hvert fald kom én til det oplæg, jeg skulle holde. Så min mor og jeg skubbede beslutsomt hendes rolator hen over den store græsplane på Ti-øren, hvor festivalen foregår, og fik hende i god tid placeret bagerst i teltet med en kop kaffe.
Der kom ca. 100.
Traditionel Tantra er ikke længere ukendt i Danmark, men min mor ville nu stadig gerne med, da jeg, sammen med Mikael fra Tantra Yoga DK, fik lov til at undervise igen på dette års festival.
Vi delte både den unikke Tri Dosha Balancing serie og holdt også et lille oplæg om den traditionelle tantra. Der var heldigvis også tid til at mødes med andre Shri Kali studerende – og til at udveksle Ayurvedic Walking Massage. Aaah.
En god weekend.
Interview
For et par uger siden, blev jeg interviewet om min oplevelse af at studere i Shri Kali Ashram. Nu er resultatet blevet offentliggjort.
Hvis du har lyst, kan du læse resultatet her.