Det gamle husmandssted

Gården

Det gamle husmandssted er ca. 120 år gammelt og har oprindeligt været drevet som selvforsynende familielandbrug med alt hvad det indebar af marker og dyrehold. Vi er lige nu med nænsom hånd ved at renovere og istandsætte det gamle hus og de tilhørende bygninger med respekt for den originale stil. Stedet har en hyggelige uformel stemning som det er vigtigt for os at bevare. Samtidig arbejder vi på at etablere bæredygtige overnatningsmuligheder og den gamle lade er blevet indrettet med en yogasal. Det er en spændende tid på det gamle husmandssted!

 

Beboerne

På stedet bor Mette Maj og landmanden Henrik sammen med børnene Sigrid og Dagmar. Pladsen deles med fire gårdkatte, en stor flok lykkelige fritgående havehøns og løbeænder, træer og havens rigdom af tudser, fugle, harer og rådyr.

 

Levende mad

Sund, økologisk og vegetarisk/ vegansk mad er en naturlig del af det at bo på det gamle husmandssted. Meget af det frugt og grønt der bruges i madlavningen kommer fra vores egen grund og fra den store køkkenhave. Vi forsøger at leve så meget med og ikke af naturen som muligt – og vi drømmer om at etablere en stor permahave (hvis du har lyst til at bo her et stykke tid og hjælpe med det, så kontakt os endelig). Vi benytter os også flittigt af Samsø’s store tilbud af lokalproducerede lækkerier. Hos os får du muligheden for at smage lækre vegetariske retter og vende hjem med inspiration til mere levende mad.